CDRvin blev etableret i foråret 2011 af
Ole Wessel og Niels Verner Pedersen.

Baggrunden for at oprette CDRvin (Côtes-Du-Rhône-vin) skyldes en mangeårig passion for Sydfrankrig og i særdeleshed for de gode vine fra området langs Rhône floden.

Vi har siden 2002 årligt besøgt Côtes du Rhône området, som strækker sig fra Valence i nord til Avignon i syd. Det er det sydlige område, vi har kastet vores kærlighed på – dels er vinene kraftfulde og personlige, dels får man rigtig meget for pengene.

I området – som bl.a. omfatter Rochegude, Cairanne, Sablet, Gigondas, Rasteau, Vaqueyras, Sainte-Cécile-les-Vignes, Château-neuf-du-Pape - alle i nærheden af byen Orange – har vi efterhånden opbygget et godt kendskab til nogle gode vinproducenter, der år efter år har været i stand til at levere en fremragende kvalitet.

I foråret 2011 valgte vi at tage springet fra import til eget forbrug til at få en sending rød Côtes du Rhône hjem til Danmark som vi kan sælge af.